Gnavernes Juletur
d. 22.- 23. November 2025
Så er det ved at være tid til den årlige juletur for Gnaverne (juniorerne). I år skal vi holde turen ved Frydenborg Spejdernes hytte i Hillerød. Her skal vi bl.a. bygge vores egen lejrplads med rafter, så vi på sigt får et pionermærke; lave lækker julemad over bål; og vi skal selvfølgelig også lave lidt fjollede juleting og rigtig julehygge os på årets sidste tur.
Vi mødes kl 10:00 ved Frydenborg hytte (Frydenborgvej 23, 3400 Hillerød) lørdag 22. november.
Traditionen tro skal vi sove udenfor i shelter eller telt. Hvis dette skulle afskrække jer fra at deltage, så vil der eventuelt også være mulighed for at sove inde. Vi anbefaler dog, at alle tager varmt sove-grej med til at sove ude.
Turen slutter søndag d. 23. november kl 11:00 ved Frydenborg spejderne.
Vi har tradition for pakkeleg, så I skal huske at tage en sjov pakke med til ca. 20- 30 kr.
Det er ikke planen, at vi skal bruge elektronik, så det skal I lade være derhjemme. I må til gengæld gerne tage spillekort eller lignende med til hygge om aftenen - så sørger vi for brunkager og pebernødder.
Turen koster 150 kr, som betales ved tilmelding.
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 17. november kl. 23:59. Tilmelding foregår via medlemsservice.
Julejuniorspejderhilsner,
Juniorlederne
NB- I kan finde en pakkeliste i Ilden (s.70). Husk tøj til at være ude hele dagen og sove udendørs, lommelygter, nissehue og pakke til pakkeleg. Og husk at Juniorerne selv skal bære deres egen oppakning på vejen hen til hytten og rundt på grunden.